Filminstruktøren Morten Arnfred er død. Han blev 80 år.

Det skriver hans ekskone Bente Simone Jæger på Facebook ifølge Filmmagasinet Ekko, der har også har været i kontakt med sønnen Mikkel Arnfred.

Han døde efter kort tids sygdom, skriver mediet.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70'erne og står blandt andet bag de populære ungdomsfilm "Mig og Charly" og "Johnny Larsen".

Begge film indbragte ham en Bodil-pris for bedste danske film. Den samme pris fik han også for "Der er et yndigt land" i 1983.

Uden en instruktøruddannelse debuterede han i 1976 med den ikoniske men siden hen også stærkt kontroversielle ungdomsfilm "Måske ku' vi".

Han lavede i sin karriere også en del tv, hvor han blandt andet har instrueret flere afsnit af "Broen", "Anna Pihl", "Taxa" og et enkelt afsnit af "Forbrydelsen".

Han var desuden Lars Von Triers højre hånd og medinstruktør på serien "Riget", der blev optaget og sendt i 90'erne.

Han tog også over for Tom Hedegaard, da instruktøren gik bort under optagelserne til den sidste Olsen-banden-film, "Olsens-bandens-stik" fra 1998.

Arnfred har også filmatiseret romaner som Leif Davidsens "Den russiske sangerinde" og Kirsten Thorups "Himmel og Helvede".

Han sidste filmiske bidrag blev komedierne "Lykkevej" fra 2003 og "Den store dag" fra 2005.

I 1989 blev Morten Arnfred også formand for den bestyrelse, der fire senere lancerede Den Europæiske Filmhøjskole med formålet om at skabe et inspirerende miljø for filmskabere fra hele verden.

Filmhøjskolen ligger i Ebeltoft på Djursland, og der går i dag cirka 120 elever.

/ritzau/

Filminstruktøren Morten Arnfred er død. Han blev 80 år.

Det skriver hans ekskone Bente Simone Jæger på Facebook ifølge Filmmagasinet Ekko, der har også har været i kontakt med sønnen Mikkel Arnfred.

Han døde efter kort tids sygdom, skriver mediet.

Morten Arnfred brød igennem som filminstruktør i 70'erne og står blandt andet bag de populære ungdomsfilm "Mig og Charly" og "Johnny Larsen".

Uden en instruktøruddannelse debuterede han i 1976 med den ikoniske men siden hen også stærkt kontroversielle ungdomsfilm "Måske ku' vi".

Han lavede i sin karriere også en del tv, hvor han blandt andet har instrueret flere afsnit af "Broen", "Anna Pihl", "Taxa" og et enkelt afsnit af "Forbrydelsen".

Han var desuden Lars Von Triers højre hånd og medinstruktør på serien "Riget", der blev optaget og sendt i 90'erne.

Han tog også over for Tom Hedegaard, da instruktøren gik bort under optagelserne til den sidste Olsen-banden-film, "Olsens-bandens-stik" fra 1998.

Arnfred har også filmatiseret romaner som Leif Davidsens "Den russiske sangerinde" og Kirsten Thorups "Himmel og Helvede".

/ritzau/

* Bed AI-værktøjet om at komme med kildehenvisninger. Kommer teksten for eksempel fra producenten af et produkt, eller er det uvildig information?

* Tjek fravalg - det kan du selv bede AI-værktøjet om. På den måde får du et mere komplet billede af anbefalingerne.

* Undlad at skrive følsomme oplysninger i dine prompts. Angiv ikke flere oplysninger om dig selv end højst nødvendigt.

* Faktatjek ved at svare igen. Du kan for eksempel skrive: Det tror jeg ikke på. Dobbelttjek dit svar.

* Vær opmærksom på, at AI kan hallucinere. Der kan forekomme svar, der er usande, unøjagtige eller ude af kontekst.

Kilde: Peter Grønlund Holm, Forbrugerrådet Tænk.

/ritzau fokus/

Den digitale jagt på en ny mobiltelefon eller den kommende kaffemaskine får mange til at alliere sig med kunstig intelligens - også kendt som AI.

Faktisk viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, at 40 procent af de adspurgte bruger AI-værktøjer som ChatGPT, når de handler på nettet.

Og for unge er det mere end halvdelen, der får hjælp af AI til at finde gode priser, relevante produkter og anmeldelser.

Carsten Rose Lundberg, der er branchedirektør for digital handel i Dansk Erhverv, kalder teknologien "et rigtig godt værktøj på kunderejsen", der hjælper dig som forbruger på vej.

- Du kan stille nogle meget brede spørgsmål, hvor du tidligere har skullet dele det op. Det er der mange, der har taget til sig, siger han og fortsætter:

- Det bliver immervæk noget nemmere og hurtigere, når du kan spørge i lægmandssprog og faktisk få et ret fyldestgørende svar.

Ifølge Dansk Erhvervs undersøgelse anvender forbrugerne i høj grad AI som et informations- og beslutningsværktøj i købsprocessen i forbindelse med onlinekøb.

Nogle af de mest anvendte funktioner er at tilegne sig produktviden, finde en leverandør og undersøge priser.

Carsten Rose Lundberg peger på, at AI-værktøjer kan være med til at kvalificere, hvad du skal købe.

- Vores undersøgelse viser også, at det faktisk er 90 procent af dem, der siger, at de har brugt det, som får et relevant svar tilbage, siger branchedirektøren.

Hvis du skal have mest muligt ud af AI-værktøjer, når du handler, skal du holde spørgsmål om forskellige produkter i forskellige samtaletråde.

Det siger Jacob Blæsbjerg, der er vært på YouTube-kanalen "The Morning Show", hvor han rådgiver om online kommunikation, strategi og salg blandt andet med fokus på AI.

- Hvis du først har kigget på en ny cykel og dernæst vil søge efter en vaskemaskine, så skal du starte en ny tråd op. Så blander AI-værktøjet ikke produkterne sammen. På den måde får du det optimale ud af det, siger Jacob Blæsbjerg.

Han forklarer også, at jo mere du bruger værktøjet, jo klogere bliver det også på dine præferencer.

- Nogle foretrækker billedsprog, mens andre bare skal have rene fakta, og det indlærer den kunstige intelligens med tiden, siger han.

Sørg også for at bruge lidt tid på at formulere din prompt. Prompten er instruktionen, spørgsmålet eller kommandoen, som du giver til en AI-model for at opnå et specifikt resultat.

Jo mere præcise prompts, desto bedre svar vil du få, forklarer Jacob Blæsbjerg.

- Gennem en præcis dialog med den kunstige intelligens kan du få afklaret dine behov og specifikke præferencer, siger han og uddyber:

- AI kan dog hallucinere, så hvis noget har afgørende betydning, er det altid godt at dobbelttjekke det.

Siger han med henvisning til, når kunstig intelligens leverer et svar, der lyder overbevisende, men som ikke er korrekt.

Dansk Erhvervs analyse viser, at vi generelt er en anelse utrygge ved at lade AI komme med købsanbefalinger. Men jo oftere, vi prøver det, desto mere stiger trygheden.

Branchedirektør Carsten Rose Lundberg vurderer, at brugen af AI som søgeredskab og købsværktøj kun vil stige i fremtiden.

- Bevarer du en sund skepsis, er kildekritisk og eventuelt dobbelttjekker de svar, du får, så kan du sagtens kaste dig ud i at bruge det, siger han.

/ritzau fokus/